Team Bostøtte
Social service

Brugerrådet i Livskilden

I Livskilden har vi et aktivt brugerråd. Brugerrådet består af brugere, som er valgt demokratisk af Livskildens brugere.

Der afholdes valg til brugerrådet hvert år i november. Det nuværende brugerråd består af fem brugere, en medarbejderrepræsentant og lederen af Livskilden.

Brugerrådet fortæller

Vi er et engageret brugerråd, som sætter stor pris på det gode samarbejde med både personale og ledelse.

Vi ønsker en åben og respektfuld dialog med alle brugere af Livskilden. Derfor er du altid velkommen til at komme med idéer, ønsker, ros eller forslag til aktiviteter, mad, arrangementer, udflugter og andre emner, der har betydning for hverdagen i værestedet. Hvis du ikke møder et medlem af brugerrådet, kan du lægge en besked i postkassen ved indgangen.

Brugerrådet holder møde én gang om måneden med lederen og en repræsentant for personalet. Her drøfter vi aktuelle emner og forbereder de punkter, som skal tages op på det næste fællesmøde.

Fællesmødet er åbent for alle brugere af Livskilden, og her orienterer brugerrådet om aktuelle emner. Samtidig er der mulighed for at drøfte forslag og idéer, som brugerrådet eller andre brugere ønsker sat på dagsordenen.

Fællesmødet afholdes som udgangspunkt den første torsdag i hver måned kl. 14.30-16.00.

I Livskilden ønsker vi, at alle føler sig velkomne. Du vil blive mødt af engagerede brugere og medarbejdere, som er med til at skabe et trygt og inkluderende fællesskab.

Vores fælles værdi er:

"Fællesskab som familie."

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Livskilden.

Brugerrådsrepræsentanter;

billede af Dorette (brugerrådsmedlem)        billede af Spozmay (brugerrådsrepræsentant)       billede af Charlotte (brugerrådsrepræsentant)
Dorette  Spozmay Charlotte

Brugerfotos:

billede af borgere som spiller banko

Borgere der spiller banko (tirsdag kl. 15.)

billede af lagkage

Vi fejrer vores nye lokaler 2024

Borger spiller billiard       Borger laver maleri på Livskilden

Borgere, der deltagere i aktiviteter på Livskilden.

Fotos: Frederikssund Kommune, Kenneth Jensen