Nyheder
01.11.2024
Livskilden har fået endnu en fantastisk tilsynsrapport. Du kan læse tilsynsrapporten, ved at trykke på linket.
Vi har fået 5, den højeste score, som er givet på alle 7 områder.
23.10.2024
11.09.2024
Kære brugere, pårørende og samarbejdspartnere,
I anledning af at værestedet Reboot fylder 2 år, inviteres I hermed til åbent hus.
Der vil blive serveret lidt kaffe & kage.
Arrangementet bliver holdt i Reboots lokaler på:
Parkvej 4-6, Jægerspris
Den 18.09.24 fra kl. 14-16
ALLE er VELKOMMEN - vi glæder os til at se dig :-)
21.06.2024
I går holdt vi åbent hus for alle interesserede i Frederikssund Kommune.
Fire modige brugere stod klar på deres "dialog-station", hvor de fortalte om den betydning Livskilden har for deres mestring af eget liv. Et liv, hvor de oplever en kæmpe glæde og tilfredshed i at kunne komme ned i et socialt fællesskab, hvor de er trygge sammen med andre ligestillede.
20.06.2024
Nu er det her..... kataloget for RECOVERYSKOLEN 2. halvår 2024. Læs mere på siden om Recoveryskolen, hvor der også er et link til det nye katalog.
Vi glæder os til at se dig.
04.06.2024
Den 20. juni er du meget velkommen til at kigge forbi og se vores skønne sted.
Vi glæder os til at vise lokalerne frem og fortælle lidt om hvem vi er. Du kan få en snak med brugere som gerne fortæller om, hvad Livskilden har gjort for dem og deres psykiske trivsel. De glæder sig til at se dig :-)
22.03.2024
Nu står påsken for døren, og snart er det tid til at Livskilden flytter tilbage til de nyrenoverede lokaler på Kilde Alle.
Alle glæder sig. Indflytningsdagen bliver torsdag den 11. april.
Fejringen af de nye lokaler, bliver på DEN NATIONALE VÆRESTEDSDAG 3.maj 2024
Alle gæster vil modtage et brev morgenfruer, noget at drikke og mærke den gode stemning.
Vi holder åbent hus og er med til at kåre "Årets Værested". Kom og vær med!
21.01.2024
Recovery-skolen i Frederikssund åbner den 31. januar 2024
Læs mere ved at åbne kataloget: TRYK HER
12.01.2024
Livskilden har fået bevilliget en større renovation
I uge 5-7 vil der blive pakket ned
I ugerne 8-13 vil Livskilden flytte midlertidigt til Parkvej 4-6, Jægerspris.
Der vil etableres kørsel for dem som ikke på anden måde kan komme til Jægerspris.
I uge 14 forventer vi at flytte ind i de nyrenoverede lokaler.
Alle glæder sig meget.
10.01.2024
Recovery-skolen i Frederikssund åbner den 31. januar 2024
Den 31. januar 2024 åbner vi Frederikssund Kommunes første Recovery-skole.
Hvis du vil vide mere om hvad en Recovery-skole er for noget, og om de tilbud som vi udbyder, så kan du åbne vores katalog her: Tryk her
Her kan du også læse om hvordan du tilmelder dig de forskellige kurser.
Bemærk at der ikke er mange pladser pr. hold, - ca. 6-8 kursister.
Årsagen til de få pladser pr. hold, er at det er noget nyt vi skal prøve af, og vi vil gerne sikre at det foregår i trygge rammer.
Hvis der er stor efterspørgsel, så fortvivl ikke.... hvis du ikke kommer på holdet her i første halvår 2024, så kommer du på venteliste til holdet i anden halvår 2024.
Al undervisning i Recovery-skolen fokuserer på at flytte sig i livet og skabe håb, velbefindende, forandring og nye handlemuligheder - kort sagt at blive klogere på sig selv og livets processer. Rammen for vores kurser er recovery. Recovery handler om at komme sig og om at skabe en meningsfuld og tilfredsstillende tilværelse med de ressourcer, vi hver især har.
BEMÆRK: at der pga. renovering af Livskildens lokaler, vil være forskellige lokationer for kurserne.
Efter sommeren 2024, vil alt blive afholdt i Livskildens lokaler på Kilde Alle 9.
Vi byder dig velkommen i vores nye RECOVERYSKOLE!
21.09.2023
Bruger med i ansættelsesudvalget
Vi spurgte brugerne i Livskilden, om der var nogen som kunne tænke sig at være med i ansættelsesudvalget. Og det var der!
Der var ikke mindre end 8 interesserede. Så på fællesmødet den 7. september blev der trukket lod. En ung kvinde (S) som er fast bruger af Livskilden, blev den heldige. Der var 7 kandidater til samtale og S. gjorde et fantastisk arbejde. Hun spurgte f.eks. kandidaterne om: "hvad kan du bidrage med i Livskilden?" - "hvordan får du øje på, hvis en af os, ikke har det så godt?" og hun lagde mærke til om de fastholdt blikket, når de svarede hende.....
Som leder og medarbejdere, er vi fuldstændig enige: Vi vil afgjort fremadrettet have en bruger med til ansættelsessamtaler. Det er guld værd.
Naturligvis havde vi forberedt S på hvad der skulle ske, hendes tavshedspligt, givet hende opgaver (vand/kaffe og timerur) og øvet en indledende fortælling om værestedet, og sammen fundet spørgsmål som hun kunne bringe på banen. Afsluttende drøftede vi med S. hvad hun godt måtte fortælle om forløbet.
Og så fik hun spisebilletter til Livskilden for hendes store indsats. Det var virkelig en rigtig god oplevelse. Vi kan varmt anbefale andre at involvere brugere, borgere i forløbet.
28.08.2023
Socialpsykiatrien samarbejder med Islebjerg kirke
I forbindelse med projekt SPIL SAMMEN, som er finansieret af Velux fonden, har vi etableret et fantastisk samarbejde med Islebjerg kirke.
Det er der kommet et nyt gruppeforløb ud af, som hedder NaturKRAM og starter den 7. september 2023.
NaturKRAM:
I fællesskab får vi et mentalt KRAM af naturen
K for kompetencer
R for relationer
A for accept
M for mestring
Hvis du er interesseret skal du kontakt Anna-Marie Launstein, på mobil 21759988
NaturKRAM foregår over seks gange (7.09 / 14.09 / 21.09/ 28.09 / 5.10 / 12.10)
Man mødes i haven bag Færgegården, Færgelundsvej 1.
19.06.2023
Livskilden blev nr. 2 i Royal Side Run
Pensionat Borgerskolen Lemvig blev dette års vindere af Royal Side Run. De gik 14,82 km. i gennemsnit pr. deltager! Mega flot!
Dernæst følger værestedet Livskilden med 11,55 km. i gennemsnit pr. deltager.
Det er vi super stolte af. TAK til alle de aktive motionister i Livskilden!
Den flotte tredjeplads gik til Fredericia Misbrugscenter som gik 10,53 km. i gennemsnit pr. deltager.
Derefter var det meget tæt og alle deltagere skal have ros for at have givet den gas!
Livskilden modtager pokaler og præmier ud i løbet af næste uge.
06.06.2023
Sommerferielukning i Reboot og Livskilden
Pga. ferie holdes der lukket på følgende dage:
Onsdag den 19. juli er der lukket i både Livskilden og Reboot
Onsdag den 26. juli er der lukket i både Livskilden og Reboot
Fredag den 4. august er der lukket i Livskilden
27.04.2023
Livskilden markerer Værestedsdag med morgenfruer den 3. maj
Den 3. maj fejrer Værestedet Livskilden Den Nationale Værestedsdag og inviterer alle til at støtte op om værestedet. Det er andet år i streg, at væresteder overalt i landet sætter fokus på betydningen af væresteder for socialt udsatte mennesker.
På Den Nationale Værestedsdag den 3. maj vil der i hele landet blive plantet morgenfruer. Som små sole skal morgenfruerne minde os alle om betydningen af den mangfoldighed og det fællesskab, der er på landets væresteder.
Det er på initiativ af Brugerrådet i Landsforeningen af Væresteder, at der igen afholdes en dag tilegnet landets væresteder. En national fejringsdag, som man kender fra f.eks. Grundlovsdag og Mors eller Fars dag.
Hvorfor morgenfruer?
For Brugerrådet var det vigtigt at vælge en blomst, som vækker lys og glæde og dermed skaber associationer til den betydning, som værestederne har for værestedsbrugerne. Morgenfruen var det oplagte valg, da den gulorange krone lyser op som en sol og giver håb for fremtiden. Planten er også kendt, som en robust plante, der kan trives i al slags jord. Desuden håber man med initiativet at kunne styrke biodiversiteten og de trængte insekter.
- Vi håber, at man i hele landets byer vil kunne se morgenfruer. Det er jo en smuk blomst med et endnu smukkere budskab, siger Marika Sabroe, projektleder i Landsforening af Væresteder.
Hjælp dit lokale værested
Du kan kontakte værestedet Livskilden og få udleveret en pose med morgenfruefrø, som du kan plante. Dermed viser du din støtte til værestedet i din by. Du kan også gå med fra Kilde Allé 9 i Frederikssund den 3. maj kl. 10 og være med til at dele morgenfruefrø ud.
Yderligere information om dagen:
Livskilden, tlf.: 2916 1674
12.04.2023
Vi besøger Bedre Psykiatri Frederikssund på Lundevej 7, den 18. april kl. 19-21
Du kan forvente at få indsigt i de tilbud der tilbydes, og hvad det vil sige at modtage bostøtte bevilliget efter §85.
Kom og hør om det u-visiterede værested Livskilden i Frederikssund og Mødestedet Reboot i Jægerspris.
De forskellige gruppeforløb og hvordan man få tilbudt disse gruppeforløb.
Alle er velkomne. Tilmelding ikke nødvendig. Kontakt evt. 29703430 for yderligere information.
22.03.2023
Så er vi klar med vores nye gruppeforløb
For alle som er udfordret med angst, tankemylder eller depression, tilbyder vi nu et spændende og udviklende gruppeforløb.
Du lærer at håndtere dine problemer, på en anden måde end du plejer. Du vil kunne opnå at bruge mindre tid på dine tanker, så du ikke bruger hele dage eller nætter på dine tanker/grublerier/bekymringer.
Ved større kontrol kan du opnå øget psykisk og mentalt overskud og dermed få en bedre hverdag.
Du kan læse om gruppeforløbet her